120 års hemmeligheder fortalt af 170.000 parfumer — GrassAccord læser artiklen »Cultural Evolution of Perfumes since 1900«

Der findes en parfume, der kom på markedet i 1921. I de hundrede år, der fulgte, dukkede hele 68 parfumer op, som siges at ligne den. En anden parfume, lanceret i 2010, fik på blot ti år 36 efterfølgere, der lignede den. Den første er Chanel No 5, den anden Creed Aventus.

Tallene er ikke en parfumeelskers fornemmelse. De stammer fra en videnskabelig artikel, der udkom i sommer og på én gang analyserede omkring 170.000 parfumer lanceret mellem 1900 og 2024. Forskerne så parfume som en kultur, der udvikler sig over tid, ligesom musik eller mode, og bredte 120 års parfume ud som ét stort kort.

Er du lige begyndt at komponere dufte, har du sikkert stillet dig selv spørgsmål som disse:

• Bliver duften ikke fyldigere, jo flere råvarer jeg tilsætter?
• Hvis jeg genskaber en berømt parfume, er jeg så ikke allerede halvvejs?
• Hvordan laver man egentlig en duft, der adskiller sig fra alle andre?

Artiklen svarer på alle tre spørgsmål med tal. Og svarene er mere spændende, end man skulle tro.

Dette er den første artikelgennemgang i GrassAccords journal. I første del gennemgår vi, hvad undersøgelsen gjorde, og hvad den fandt, og i anden del tilføjer vi vores egen kommentar om, hvordan du, der lærer parfumeri, kan bruge resultaterne ved parfumørbordet. Ord, der kan være nye for dig, forklarer vi nederst, så læs bare i dit eget tempo.

Først: hvad er det for en artikel?

• Titel: Cultural Evolution of Perfumes since 1900 (Parfumens kulturelle evolution siden 1900)
• Forfattere: Vahid Satarifard og seks andre. Omdrejningspunktet er Human Nature Lab ved Yale University i USA, og forskere fra University of Pennsylvania, MIT Media Lab og Max Planck-instituttet for menneskelig udvikling i Tyskland deltog. Blandt medforfatterne er professor Nicholas A. Christakis, kendt for sin forskning i sociale netværk, og Christophe Laudamiel, en aktiv parfumør, der har skabt parfumer i mange år.
• Udgivet: den 21. juli 2026 på arXiv, en åben hjemmeside for videnskabelige artikler.
• Læs originalen: arxiv.org/abs/2607.19520 — alle kan læse den gratis (på engelsk). Den findes både som pdf og som webside.
• Værd at vide: det er en åben artikel, som endnu ikke er fagfællebedømt af et videnskabeligt tidsskrift. Tal og fortolkninger kan ændre sig under bedømmelsen.

Det sjove ved artiklen er, at samfundsforskere, biologer, designforskere og en parfumør dannede ét og samme hold. De så på parfume ikke som kemi, men som en kultur, som mennesker har givet videre til hinanden og forandret undervejs.

Hvorfor valgte vi netop denne artikel som den første?

Når man lærer parfumeri, hører man ofte ting som »parfumer er ikke, hvad de har været« eller »det hele dufter ens«. Det kan være rigtigt, og det kan være forkert. Hidtil har hver enkelt kun kunnet tale ud fra sine egne minder og sin egen smag.

Denne artikel sætter for første gang den diskussion på et fundament af virkelig store tal. Og resultatet giver ikke nogen af siderne ret. Nutidens parfumer er virkelig blevet enklere, men samtidig prøver de langt mere uventede kombinationer end før. Følelsen af, at alt ligner hinanden, og følelsen af, at noget er nyt, var altså begge rigtige.

For en ny parfumør findes der sjældent et bedre kort. Når du ved, hvor du står, og hvor branchen er på vej hen, bliver det tydeligt, hvad du skal begynde at øve dig på.

170.000 parfumer — hvordan blev de analyseret?

Tre parfumesider blev lagt sammen

Holdet lagde data sammen fra tre hjemmesider, der samler oplysninger om parfumer (Fragrantica, Parfumo og Aromo). Det blev til disse tal:

• 169.759 parfumer
• 8.332 mærker
• 3.050 parfumører
• omkring 25,9 millioner brugerstemmer af typen »i denne parfume dufter jeg det her«

Ifølge holdet er det det største parfumedatasæt, der hidtil er undersøgt. Hovedanalysen blev lavet på data fra Fragrantica, som har flest brugere, og de to andre sider blev brugt til at kontrollere, at resultaterne holdt.

Her er der én ting, som er vigtig at vide. Dataene indeholder ingen rigtige formler. Der er kun de notelister, som mærkerne selv præsenterer, og brugernes stemmer. Når artiklen siger, at parfumer er »blevet enklere«, handler det altså ikke om det faktiske antal råvarer, men om sammensætningen af de præsenterede noter. Holdet skriver tydeligt, at det er en begrænsning.

Fire måder at se på en parfume

1. Hvor kompleks er den? — De omsatte til et tal, hvor jævnt de forskellige noter i en parfume er blandet. Jo flere noter, der fylder, og jo jævnere de er fordelt, desto højere værdi.
2. Hvor ny er den? — De målte, hvor sjældne parfumens notekombinationer (to og tre ad gangen) var blandt de parfumer, der var kommet før. Jo mere ukendt kombinationen var, desto højere værdi.
3. Hvem efterlignede hvem? — De forbandt brugernes noter af typen »denne parfume minder om den der« i tidsrækkefølge og tegnede parfumernes stamtræ.
4. Påvirker parfumører hinanden? — De byggede et netværk af parfumører, der har arbejdet sammen, og undersøgte, om stilen spreder sig langs de forbindelser.

Lær kun to tal på forhånd

De tal, der oftest dukker op i artiklen, er kompleksitet og nyhed. Da de kan lyde svære, tager vi først et enkelt eksempel for at få fornemmelsen.

Forestil dig to parfumer. Den ene præsenteres med otte noter af nogenlunde samme vægt: rose, jasmin, iris, vanilje, sandeltræ, ambra, moskus og bergamot. I den anden har to eller tre noter hovedrollen, som cedertræ og en salt havduft. Den første har høj kompleksitet, den anden lav. Jo flere noter og jo jævnere fordelt, desto højere bliver tallet.

Nyhed er et andet spørgsmål. Det lyder: »Hvor ofte har de her noter tidligere været sammen i den samme parfume?« Rose og jasmin er brugt sammen utallige gange, så det par er ikke nyt. Men hvis du sætter to noter sammen, som næsten aldrig har mødt hinanden, bliver nyhedsscoren høj, selv med få noter.

Det er altså nok at huske, at kompleksitet er »hvor mange ting jeg har blandet«, og nyhed er »hvor uventet et par jeg har dannet«. At de to tal bevægede sig i hver sin retning, er artiklens første opdagelse.

Tre epoker, hvor lanceringerne eksploderede

Før vi går ind i selve resultaterne, ser vi på det store billede, holdet tegnede. Da antallet af nye parfumer pr. år blev tegnet op, delte de 120 år sig i tre perioder.

• Den klassiske parfumeepoke (før 1926) — en periode, hvor lanceringerne voksede langsomt. Omkring 1918 kom der et stort hop.
• Stilstand (1926–1979) — antallet af nyheder i dataene lå længe omkring 20 om året.
• Den industrielle parfumeepoke (fra 1979) — lanceringerne steg eksplosivt. Omkring 2014–2018 kom der endnu en acceleration, og nu kommer der omkring 6.000 nye parfumer om året.

Seks tusind om året svarer til omkring seksten om dagen. Hvad skal der til for at skille sig ud på et marked med så mange nyheder? Læser du resultatet »de er blevet nyere«, som kommer længere fremme, sammen med det tal, bliver det lettere at forstå.

Artiklen gør dog opmærksom på, at holdet selv gav epokerne disse navne for at gøre analysen nemmere, og at de ikke er begreber, som parfumehistorikere bruger. Desuden er kun parfumer registreret på hjemmesiderne talt med, så jo ældre en parfume er, desto større er risikoen for, at den mangler.

Hvad ændrede sig på 120 år?

Nogle noter forsvandt, andre voksede frem

Da populariteten af de 50 mest brugte noter blev fulgt år for år, viste det sig, at nogle noter holdt deres plads i alle epoker: moskus, jasmin, rose, bergamot, sandeltræ og ambra. Man kan kalde dem parfumens rygrad, upåvirket af mode i 120 år.

Andre noter bevægede sig derimod kraftigt efter 1990'erne. Egemos og ylang-ylang gik tilbage, mens vanilje og cedertræ gik frem. At egemos gik tilbage, har en forklaring. Fordi det kan give hudallergi, begrænsede International Fragrance Association (IFRA) brugen trin for trin, og i 1997 blev grænsen sat til 0,1 % af det færdige produkt.

På akkordniveau er forandringen endnu mere dramatisk. Den frugtige akkord, der begyndte at vokse i 1990'erne, blev ved med at stige ind i 2000'erne, mens jordagtige, mosagtige og aldehydiske akkorder tydeligt faldt. Aldehyder blev takket være Chanel No 5 den mest udbredte akkord i begyndelsen af 1900-tallet, men gik ind i en nedgang i begyndelsen af 1990'erne. Holdet kaldte det et kulturelt vendepunkt i parfumens æstetik.

Fra dameparfumernes epoke til unisex

I det meste af 1900-tallet var dameparfumer markedets hovedpersoner. Men fra slutningen af 1990'erne steg antallet af unisexparfumer, uden opdeling mellem kvinder og mænd, mærkbart.

Det interessante er, at noternes kønsbillede i sig selv ikke bevægede sig mod det neutrale. Tuberose, iris, rose og jasmin forblev feminine noter, mens salvie og læder forblev maskuline. Af de noter, der ændrede sig mærkbart, flyttede omkring 61 % sig fra den feminine side til den maskuline. Noter som styrax, røgelse, vetiver, egemos, citron og petitgrain krydsede kønsgrænsen.

Verdens dufte ligner hinanden mere, end man tror

Da parfumerne blev delt op efter land, samledes Vesteuropa, de engelsktalende lande, Latinamerika og det meste af Asien i en »global hovedstrøm« omkring friske, frugtige og søde akkorder. Mest afvigende var Mellemøsten. Her var oud, ambra og varme krydrede akkorder langt hyppigere, hvilket holdet forbinder med den lange orientalske duftradition. Region forklarer 13 % af forskellene i duft mellem lande på noteniveau og 17 % på akkordniveau — betydningsfuldt, men ikke stort.

Enklere, men nyere

Det her er formentlig det resultat i artiklen, der vil blive citeret mest.

Omkring 1990 blev parfumerne enklere

Fra 1965 til 1990 var parfumernes kompleksitet ret stabil, i gennemsnit omkring 3,7. Men omkring 1990 begyndte den pludselig at falde, og fra 2000 til 2024 stabiliserede den sig igen omkring 3,0. Værdien måles i en enhed, der hedder »bit«, men det er nok at huske retningen frem for den præcise betydning. Et lavere tal betyder, at antallet af noter, der fylder i en parfume, er faldet.

Men samtidig blev de meget nyere

Enklere betyder ikke mere forudsigeligt. Nyheden i notekombinationerne steg støt fra omkring 2,3 i begyndelsen af 1900-tallet til omkring 7,6 i 2020'erne, og stejlest steg den fra 1990'erne og frem. Antallet af ingredienser er faldet, men måden, de kombineres på, bliver stadig mere uventet.

Holdet pegede også på parfumer, der befinder sig i de to yderpunkter.

• Yderpunktet kompleks, men mindre ny: Chanel No 5 (1921), Guerlain L'Heure Bleue (1912), Lanvin Arpège (1927)
• Yderpunktet enkel, men ny: Jo Malone London Wood Sage & Sea Salt (2014), Maison Francis Kurkdjian Baccarat Rouge 540 (2015), Escentric Molecules Molecule 01 + Mandarin (2021)

På den ene side mesterværker fra for hundrede år siden, på den anden nogle af de mest omtalte parfumer i det seneste årti. Stiller du de to grupper ved siden af hinanden, ser du 120 års udvikling på én gang.

Hvorfor blev de enklere?

Holdet peger ikke på én enkelt årsag, men giver flere mulige forklaringer.

• En salgsdrevet branche — med opkøb og fusioner kom der flere store virksomheder, som kan være gået over til kortere formler.
• Minimalismens bølge — minimalismen, der er gået via arkitektur og design (1920'erne) og kunst (1960'erne), kan have nået parfumen.
• De uafhængige parfumørers indtog — fra slutningen af 1990'erne blev det lettere at købe råvarer og sælge parfume på nettet, og de uafhængige parfumører blev flere. For den, der arbejder alene, er korte formler lettere at håndtere i praksis.
• Erfarne parfumørers indflydelse — ligesom Edmond Roudnitska, kendt for sine korte formler, kan parfumører i netværkets centrum have ført yngre generationer i retning af minimalisme.

Belæg for, at regler drev nye kombinationer frem

Holdet brugte reguleringen af egemos som en slags naturligt eksperiment. Da parfumer med egemos blev sammenlignet med parfumer uden, viste det sig, at jo strengere reglerne blev, desto enklere og nyere blev parfumerne med egemos. Ved den første begrænsning i 1988 kunne man ikke se nogen forskel, men omkring 2008, da begrænsningen var strengest, faldt kompleksiteten yderligere 0,19, og nyheden steg yderligere 1,20. Fortolkningen er, at når de tilgængelige ingredienser begrænses, leder parfumøren efter nye veje.

Også parfumer har et stamtræ

Chanel No 5: 68 på hundrede år, Aventus: 36 på ti år

Forbinder man brugernes noter om, at en parfume »ligner« en anden, i tidsrækkefølge, opstår parfumernes stamtræ. Holdet nøjedes ikke med en fornemmelse af lighed, men beholdt kun par, hvor noterne virkelig overlapper meget (de øverste 5 %).

De to største slægter er Chanel No 5 og Creed Aventus. Chanel No 5 blev i løbet af et århundrede rod for 68 parfumer, og Aventus gav ophav til 36 parfumer på blot ti år. Også Coty Ex'cla-ma'tion, Comptoir Sud Pacifique Aloha Tiare, Givenchy Gentleman (1974) og Robert Piguet Fracas blev nævnt blandt de mest efterlignede parfumer.

Efterligning er almindelig. Og oftest er det et andet mærke, der efterligner

Af de 2.563 efterkommere i stamtræet var 62,6 % kloner fra andre mærker og 37,4 % varianter fra samme mærke (flankers). Desuden havde 28,6 % to forældre, altså mindede de om to parfumer på én gang, hvilket holdet sammenlignede med en hybrid i biologien. For markedet som helhed blev andelen af kloner anslået til mindst 1,0–11,7 %. Tallet afhænger af, hvor strengt man vurderer ligheden.

Men måden at efterligne på har ændret sig

Holdet talte også, hvor mange noter det i hver epoke »betalte sig at efterligne«. I 1965–1984 var det 36 % og i 1985–2004 34 %, men i 2005–2024 faldt det kraftigt til 7 %. Især i 1985–2004 var der endda en tendens til at undgå motiver, der allerede var blevet almindelige.

Det betyder, at nutidens parfumer hellere bevæger sig i retning af selv at vælge nye noter end af at følge en berømt parfume. Graden af at ryste op i eksisterende trends toppede omkring 2000 og er siden gradvist gået over til at konsolidere.

Original og klon — hvor stor er forskellen egentlig?

For den, der elsker parfume, er det her nok den mest ventede del. Holdet sammenlignede brugernes vurderinger af 123 originale parfumer, 2.222 flankers og 12.028 kloner. Tallene ser sådan ud:

• Holdbarhed (hvor længe duften holder): original 3,45, klon 3,26
• Projektion (hvor langt duften spreder sig i luften): original 3,10, klon 2,95
• Samlet vurdering: original 4,05, klon 3,96
• Værdi for pengene: klonerne lå lidt højere, men forskellen var ikke statistisk signifikant
• Flankers: lå mellem original og klon på alle punkter

Kort sagt lå originalen foran på alle tre punkter, med en forskel på cirka 0,1–0,2 point. Som mulige forklaringer på, at klonerne fik lidt lavere vurderinger, nævnte holdet to ting. Det kan skyldes, at man har skiftet til billigere råvarer, eller at pris og mærkenavn har påvirket folks dømmekraft. Hvilken af delene det er, kunne undersøgelsen ikke afgøre.

Det, der påvirkede vurderingen mest: holdbarhed

Holdet undersøgte også, hvad der hænger sammen med den samlede vurdering. Stærkest sammenhæng havde holdbarhed. Projektion og nyhed hang tværtimod omvendt sammen med vurderingen. Værdi for pengene havde ingen betydningsfuld sammenhæng.

En stil når tre led ud

Parfumeskabelse var længe et soloarbejde

Parfume var længe værket af én enkelt parfumør, en såkaldt »næse«. I den henseende, siger holdet, minder parfume mere om maleri end om musik. I praksis blev kun 8–15 % af parfumerne om året lavet i samarbejde, og andelen faldt endda fra omkring 13 % i 2000'erne til omkring 8 % i 2010–2020.

De, der arbejder sammen, kommer til at ligne hinanden

Den største gruppe i parfumørernes samarbejdsnetværk bestod af 500 personer. Parfumører, der havde arbejdet sammen, kom til at ligne hinanden i stil — stærkest mellem dem, der havde arbejdet direkte sammen, og svagere, jo længere væk, to og tre led ud. Ifølge holdet lignede parfumører, der var mere end tre led fra hinanden, endda hinanden mindre end tilfældigt valgte parfumører. Indflydelsen flød oftere fra parfumører med højt omdømme til parfumører med lavere omdømme.

Den stærkeste grund til at begynde at arbejde sammen var erfaring fra samme mærke. Og værker fra parfumører med samarbejdserfaring rystede mindre op i eksisterende trends end værker fra dem, der arbejdede alene. Man kan sige, at sammen bliver man slebet, alene stikker man ud.

Kommentar: hvad artiklen fortæller dig, der lærer parfumeri

Herfra er det ikke artiklens konklusioner, men GrassAccords fortolkning.

Flere råvarer er ikke det samme som dygtighed

Når du sætter dine første formler sammen, føles tomme pladser utrygge, og du tilføjer en råvare og så en til. Artiklen viser, at hele branchen i de seneste 30 år er gået den modsatte vej. Noterne blev færre, og til gengæld blev kombinationerne nyere. Også succesen for Baccarat Rouge 540 og Wood Sage & Sea Salt ligger ikke i antallet af råvarer, men i uventede par.

Begræns dig til ti råvarer eller færre, når du øver dig, og gør én akkord færdig. Hvis du gør det til en vane at tjekke, om duften falder sammen, når du fjerner en råvare, kan du forklare, hvorfor hver råvare er med. Det er, når de forklaringer hober sig op, at dygtigheden bygges.

Lær først rygraden, der ikke forandrer sig

Moskus, jasmin, rose, bergamot, sandeltræ og ambra, der holdt deres plads i 120 år, er en fremragende lærebog for begyndere. Trendnoter skiftes ud om ti år, men fornemmelsen for at arbejde med de seks holder længe. Dufte til dem én ad gangen, sæt dem sammen to og to, og læg deres karakter på hukommelsen.

En begrænsning kan være begyndelsen på en ny idé

Historien om egemos gælder også for begyndere. Der kommer altid en dag, hvor en råvare, du gerne vil bruge, er omfattet af regler eller svær at skaffe. Hvis du så skifter »nu kan det ikke lade sig gøre« ud med »lad os prøve at skabe et lignende indtryk ad en anden vej«, er det netop i den proces, at din egen kombination bliver til. At forbyde sig selv en råvare med vilje og øve sig uden den er også god træning.

Brug berømte parfumer som udgangspunkt

Forskellen på 0,1–0,2 point mellem original og klon kan læses på to måder. En veludført klon bliver vurderet ret tæt på originalen, men originalen bliver alligevel konsekvent vurderet lidt højere.

GrassAccord sælger også formler, der bruger kendte parfumer som studiemateriale. Derfor har vi gengivet tallene præcis, som de er, uden at gøre dem mindre eller større. Det, vi anbefaler, er at bruge en berømt parfume som et udgangspunkt, ikke som et facitark. Forstå strukturen, skift derefter én råvare ud, flyt proportionerne lidt, og lad det vokse til din egen duft. Det er en metode, der også passer med den nuværende retning, som artiklen viste: hellere selv vælge end efterligne. Husk også, at en af de mulige årsager til klonernes lavere vurdering er råvarerne. Selv med den samme struktur ændrer råvarernes kvalitet resultatet.

Design en duft, der holder

At holdbarhed har den stærkeste sammenhæng med den samlede vurdering, er et praktisk tip. Man kan læse det sådan, at duften, der stadig er der efter flere timer, gør større indtryk end glansen i de første minutter. Døm ikke duftstrimlen med det samme, men gør det til en vane at dufte igen efter en time og efter en halv dag.

Stærkere projektion gav til gengæld ikke en højere vurdering. Man kan også tolke det sådan, at det er bedre at designe en duft, der dufter godt længe på tæt hold, end en, der spreder sig langt.

Hvem du lærer sammen med, former din stil

At en stil når tre led ud, betyder, at dit læringsmiljø har betydning. Hvis du kun dufter og lærer hos den samme lærer og i den samme gruppe, kommer dine dufte let til at ligne hinanden. Opsøg bevidst dufte fra parfumører fra andre skoler og dufte, der er elsket i andre regioner. Verdenen af oud og ambra, der er så elsket i Mellemøsten, viser en grammatik, der er ret forskellig fra den globale hovedstrøm.

Og værn også om tiden, hvor du arbejder alene. I artiklen var det parfumørerne, der arbejdede alene, som rystede mest op i trends. Lær sammen, skab indimellem alene. Den balance former din egen stemme.

Tre øvelser, du kan lave ved parfumørbordet med det samme

Det ville være synd at læse artiklen og stoppe der. Vi har valgt tre øvelser, som du kan lave allerede i morgen ved parfumørbordet. Proportionerne bestemmer du selv ud fra dine råvarer og din smag.

Øvelse 1. En hel duft med fem råvarer

Stil præcis fem råvarer frem, og gør én duft færdig. Når du er færdig, fjerner du én råvare ad gangen og finder ud af, hvilke der får duften til at falde sammen, og hvilke der næsten ikke gør nogen forskel. Er der en råvare, der ikke gør en forskel, kan du sætte en mere meningsfuld råvare på den plads. Det er den hurtigste måde at lære med næsen, hvordan nutidens enklere parfumer bliver lavet.

Øvelse 2. Find et par, du aldrig har prøvet

Læg listen over de råvarer, du ofte bruger, frem, og vælg to, som du aldrig har brugt sammen. Oftest passer de ikke sammen. Men cirka én gang ud af ti kommer øjeblikket »hov, det her er faktisk godt«. Skriv det par ned i din notesbog. Den nyhed, artiklen taler om, begynder i den slags par.

Øvelse 3. En duftdagbog over en halv dag

Kom den samme duft på tre duftstrimler, og skriv dine indtryk ned med det samme, efter en time og efter en halv dag. En duft, der var smuk i starten, er nogle gange væk efter en halv dag, og en duft, der først virkede flad, kan stråle senere. Øvelsen lærer dig med sanserne holdbarhed, den faktor, der hænger stærkest sammen med den samlede vurdering.

Det skal du være opmærksom på, når du læser artiklen

• Artiklen er endnu ikke fagfællebedømt. Tal og fortolkninger kan ændre sig under tidsskriftets bedømmelse.
• Det er notelister, der er analyseret, ikke formler. Grundlaget er noter præsenteret af mærkerne og brugernes stemmer, så den faktiske råvaresammensætning kan være anderledes. Holdet skriver selv, at de ikke kunne kontrollere, om faktiske råvarer giver samme resultat.
• Vurderingerne er stemmer fra sidernes brugere. Holdbarhed, projektion og samlet vurdering er værdier fra folks stemmer, ikke fra måleudstyr.
• Også identificeringen af kloner bygger på brugernes noter. Da udgangspunktet var noter af typen »denne parfume minder om den der«, er ikke alle kloner fundet.
• Der er få data fra før 1965. Parfumer fra 1900–1965 udgør mindre end 2 % af det hele, så tendenserne i den periode er usikre.
• Parfumer, der er forsvundet, mangler. Der findes ingen oplysninger om udgåede parfumer, så det var ikke muligt at analysere, hvilke parfumer der overlevede på markedet.
• Årsagerne er stadig hypoteser. Forklaringerne på, at parfumerne blev enklere, er holdets mulige fortolkninger og er, bortset fra tilfældet med egemos, ikke afprøvet direkte.

Ord, der optræder i teksten

• Note — en enkelt duft, du kan mærke i en parfume, for eksempel citron, rose eller vanilje.
• Akkord — en duftenhed, hvor flere råvarer er blandet, så de opfattes som ét samlet indtryk.
• Aldehyder — en gruppe råvarer, der giver et lyst, funklende indtryk, som sæbe eller nystrøget linned. Blev kendt gennem Chanel No 5.
• Holdbarhed — hvor længe en påført duft bliver siddende.
• Projektion (sillage) — hvor langt duften spreder sig i luften omkring kroppen. Ordet sillage kommer fra fransk.
• Original — i denne artikel den tidligere parfume, som andre parfumer har efterlignet.
• Flanker — en variant fra samme mærke, der viderefører navnet og indtrykket fra den oprindelige parfume.
• Klon — en parfume, som et andet mærke har lavet for at ligne en eksisterende parfume.
• Egemos — en råvare fra en lav, der vokser på egetræer. Giver en dyb duft som af skovbund, og brugen er begrænset på grund af risiko for allergi.
• IFRA — International Fragrance Association. Fastsætter grænserne for brugen af duftråvarer.
• Formel — tegningen, der angiver, hvilke råvarer der skal blandes i hvilke forhold for at skabe én duft. Det er det, GrassAccord sælger.

Til slut

Når man breder 120 års parfume ud på ét kort, kan man se, at parfume ligesom musik og mode har fulgt trends, efterlignet hinanden og forandret sig. Aldehyderne blegnede, og vaniljen voksede frem, dameparfumernes epoke blev udvidet mod unisex, og ud af én enkelt Chanel No 5 voksede 68 parfumer.

Og den nuværende retning er tydelig: færre ingredienser, nye kombinationer og en duft, der holder.

For dig, der lige er begyndt med parfumeri, er det gode nyheder. Du behøver ikke at have dusinvis af dyre råvarer — at finde nye par med nogle få råvarer er netop vor tids dygtighed. Måske ender din parfume en dag øverst i nogens stamtræ. Duft er et universelt sprog. GrassAccord vil gerne være med dig, når du tager de første skridt mod at skrive dine egne sætninger på det sprog.

---

Kilde: Vahid Satarifard, Fabian Baumann, Geetanjali Minsky, Laura Sisson, Lou M. Haux, Christophe Laudamiel, Nicholas A. Christakis. "Cultural Evolution of Perfumes since 1900." arXiv:2607.19520, udgivet den 21. juli 2026 (før fagfællebedømmelse i tidsskrift). Original: https://arxiv.org/abs/2607.19520 (DOI 10.48550/arXiv.2607.19520) · Alle tal i teksten er hentet fra artiklens hovedtekst og supplerende materiale; teksten er GrassAccords sammenfatning og kommentar. Afsnittet »Kommentar« er GrassAccords fortolkning, ikke en konklusion i artiklen. Parfume- og mærkenavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.